After Love

...excels at (...) capturing the big picture of what dissolving a marriage actually means, and displaying flawed, vulnerable characters muddling through one of life’s great tortures.

The bitter bureaucracy of a break up is rendered with delicacy...

...a superbly acted, unapologetically adult exploration of a relationship atrophied.

Når Efter kærligheden er bedst, fanger den det akavede minefelt af følelser, der opstår mellem mennesker, der kender hinanden bedre end nogen andre, men som nu ikke længere kan døje synet af hinanden.

Enten synes man, at dens hyldest af hverdagens mundhuggeri er forfriskende og nyder at spejle sig i dens nøjagtige observationer, eller også finder man dens svælgen i det banale, well, banal.

Realismen vinder over dramaet, og det gør Efter kærligheden til et hudløst ærligt og indimellem næsten for realistisk portræt af en skilsmisse.