René Lynge Rasmussen

1

Killers of the Flower Moon

Aldrig har jeg været så tæt på at falde i søvn, og samtidigt krumme tæer så meget, i en biograf. Jeg giver 100% Devery Jacobs ret i hendes udtalelse:
 ”Filmen var smertefuld, udmattende, konstant og unødigt grafisk”
“At være indfødt og se denne film var som fucking tortur. Forestil dig de værste grusomheder begået mod dine forfædre, og så skulle sidde igennem en film fyldt eksplicit med dem, hvor den eneste pause er 30-minutter lange scener med morderiske hvide fyre, der snakker om/planlægger drabene”

Håbløs film